Edderkopper

Klassetrin: Daginst.-6 klasse
Periode: August-september
Tidsforbrug: 3-4 timer på naturskolen

Edderkopper er en af de dyregrupper, som er kendt og ofte frygtet af mange, oftest helt ubegrundet. Vi kigger nærmere på edderkopper som livsform og på deres rolle i naturen. Børnene indfanger så mange forskellige edderkopper som muligt, som efterfølgende skal bestemmes. Vi kigger efterfølgende på bestandssammensætning – hvilken edderkop er på den pågældende dag, den mest almindelige/sjældneste på Naturcentret?

Der er derudover under forløbet rig mulighed for at forsøge at fodre en vild edderkop, håndtere edderkopperne forsvarligt og måske se nærmere på edderkopperne i stereoluppen. Hvis fugleedderkoppen gider at lege med, tager vi den ud og kigger den efter i sømmene.

Læringsmål:

  • Børnene definerer deres egen forhåndsviden om edderkopper
  • Børnene anvender relevante undersøgelsesmetoder for at indsamle, observere og bestemme edderkopper
  • Børnene tilpasser deres viden om edderkopper på baggrund af deres undersøgelser