Vores dyr

På Naturcenter Nyruphus kan man møde både får, høns, vandrende pinde og en fugleedderkop.

Fårene

Det mørke får er af racen gotlænder og hun hedder Viola. De lyse får er af blandet landrace. Kløver, som er hende med fregner og Skilla, som er det største. Man må ikke fodre fårene uden en naturvejleder.

Hønsene

Vores høns er af gammel dansk landrace, og går for det meste frit omkring på arealerne. De er meget glade for regnorme og majskorn.

Fugleedderkoppen

Vores fugleedderkop er af arten Grammostola rosea, som stammer fra Chile. Grammostola rosea er en fordringsløs og hårdfør art med et roligt temperament, der gør den egnet til naturvejledning. Hos os går Grammostola rosea ved stuetemperatur i et forholdsvist tørt terrarium med vandskål, og får bl.a. fårekyllinger og melorme med jævne mellemrum.