Naturrummet på Naturcenter Nyruphus er indrettet med tegneværksted og inspirationsforslag til naturoplevelser baseret på vores sanser.
Sansebaseret naturoplevelse, som det formidles i Naturrummet, handler om at forbinde kropsbevidsthed med naturoplevelse gennem bevidst nærvær og meditativt ophold.
I formidlingen indgår håndtegning som et redskab til at lagre og genbesøge de spor som naturen efterlader i os.
Naturrummet indeholder tegneredskaber som kan lånes med ud i skoven samt inspirerende bøger både for børn og voksne.
Hvis du i løbet af dit besøg har lyst til at dele dine oplevelser, kan du gøre det på Naturrummets opslagstavle eller på Instagram #naturrum3060.
Naturrummet er åbent alle ugens dage fra kl. 11-17.
Rigtig god fornøjelse med din naturoplevelse!