Krible Krable

Klassetrin: Daginst.-3. kl.
Periode: Maj-september
Tidsforbrug: 3-4 timer

Vi tager på tur i et valgfrit naturområde, og også gerne i skoven ved Nyruphus, for at undersøge, hvad der gemmer sig af interessant dyreliv i skovbunden eller vandhul.

Turen tager udgangspunkt i smådyrsfaunaen. Vi afsøger forskellige habitater for forskellige dyregrupper. Det er hovedsageligt leddyr, orme og bløddyr der er fokus på, men der er en god chance for at støde på både salamander og frøer.

Når vi har indfanget dyrene skal vi blive klogere på, hvordan de små dyr ser ud og hvad der egentlig er helt specielt ved de forskellige dyr. Børnene skal bestemme de fangne dyr og klassificere dem med udgangspunkt i diagnostiske karakterer som eks. antallet eller fraværet af ben, tilstedeværelsen af vinger eller ej.

Læringsmål:

  • Børnene træner forsvarlig fangst og indsamling af levende dyr
  • Børnene får erfaring med systematisk bestemmelse af hovedgrupper af hvirvelløse dyr
  • Børnene får mulighed for at anvende bestemmelsesdug og feltguider til artsbestemmelse

Link til Krible Krable websitet